Har du spørgsmål til arrangementet?
Så kan du altid kontakte erhvervskonsulent Kristian Fischer Pedersen
Lær at øge din virksomheds cybersikkerhed over tre workshops! Forløbet giver dig mulighed for at teste din virksomheds robusthed, før det bliver barsk virkelighed.
Det kan blive særdeles dyrt for din virksomhed, hvis I ikke er parate til at håndtere et cyberangreb. Heldigvis er det gratis at blive klogere på, hvad din virksomhed kan gøre for at dække op for de mange cybertrusler. Du kan nemlig tilmelde dig Næstved Erhvervs gratis workshop-forløb ”Sådan håndterer du cybertrusler i praksis”.
Vælg en, to eller alle tre workshops, hvor dygtige oplægsholdere ikke blot giver dig noget at tænke over, men rent faktisk forsyner dig med redskaber til at løfte sikkerheden i din virksomhed
Download Workshop-beskrivelsen som pdf her.
De tre workshops giver dig:
Sted og indhold:
De tre workshops foregår alle hos cybersikkerheds-virksomheden LCG, der holder til Vridsløsevej 27, 4700 Næstved. Du kommer til at modtage undervisning af dygtige specialister og du kommer hjem med redskaber, du kan integrere i din egen virksomhed.
Tilmeld dig én, to eller alle tre workshops:
Tirsdag den 3. februar kl. 8.30 - 12.00: Under angreb
Under Angreb har fokus på risikostyringsprocessen inden for cyber- og informationssikkerhed.
Spillet sætter deltagerne i rollen som direktionen i en fiktiv mellemstor dansk virksomhed over en periode på to år. De skal håndtere forskellige trusselsscenarier ved at vurdere risici, prioritere ressourcer og træffe beslutninger baseret på virksomhedens aktiver og sårbarheder. Succesfulde valg mindsker konsekvenserne af angreb, mens fejl kan påvirke produktion, økonomi og omdømme. Spillets formål er at styrke forståelsen for risikostyring og vigtigheden af cyber- og informationssikkerhed.
Tirsdag den 3. marts kl. 8.30 - 12.00: Vær beredt
Vær Beredt har fokus på it-beredskabsplanen, samt forretningskontinuitet.
Spillet placerer deltagerne som ny ledelse i en fiktiv dansk energivirksomhed og udspiller sig omkring én kritisk hændelse. En alvorlig hændelse tvinger virksomheden til at aktivere et forældet og utestet it-beredskab, hvilket udfordrer spillerne med planens svagheder. Deltagerne har ansvar for at organisere og lede kriseberedskabet, håndtere hændelsen og samtidig sikre omdømme og forretningskontinuitet. Formålet er at give en klar forståelse af betydningen af opdateret, testet og helhedsorienteret it-beredskabs- og kontinuitetsplanlægning.
Tirsdag den 21. april kl. 8.30 - 12.00: Adfærdsindsatsen
Adfærdsindsatsen har fokus på adfærdsaspektet i cyber- og informationssikkerhed.
Spillet sætter deltagerne i rollen som den sikkerhedsansvarlige / ejerleder i en mindre dansk virksomhed, hvor cyber- og informationssikkerhed varetages sideløbende med andre opgaver, og forløber over flere år. Deltagerne arbejder med adfærdsrelaterede cyberrisici og skal identificere og iværksætte de mest effektive adfærdsindsatser. Gennem en kombination af tekniske, organisatoriske, fysiske og menneskelige tiltag opbygges virksomhedens samlede modstandsdygtighed. Spillet skaber konkret værdi ved at tydeliggøre, hvordan målrettet adfærdsindsats styrker cyber- og informationssikkerheden og bidrager direkte til øget resiliens



Tirsdag den 3. februar kl. 8.30 - 12.00 (er afholdt)
Tirsdag den 3. marts kl. 8.30 - 12.00 (er afholdt)
Du kan stadig tilmelde dig nedenstående workshops. Det er ikke et krav at have deltaget i de første workshops:
Tirsdag den 21. april kl. 8.30 - 12.00
LCG,
Vridsløsevej 27, 4700 Næstved
Gratis, men kræver tilmelding.
Så kan du altid kontakte erhvervskonsulent Kristian Fischer Pedersen
Drømmer du om at starte egen virksomhed op? Så kan du få vejledning hos Næstved Erhverv om, hvordan du kommer godt i gang. Book et gratis vejledningsmøde!
Gør bæredygtighed til din konkurrencefordel. Næstved Erhverv hjælper din virksomhed med at omsætte ambitioner til konkret værdi.