Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Lær at udnytte kunstig intelligens i din virksomhedNæstved Erhverv tilbyder i samarbejde med SJF Bank og ZBC et grundkursus i AI for dig, der endnu ikke er kommet rigtigt i gang med at bruge kunstig intelligens i dagligdagen til fordel for din virksomhed. Vi starter helt fra bunden af!

Vil du i gang med AI på en tryg og overskuelig måde? Så skal du tilmelde dig dette kursus.

Dette AI Grundkursus er skabt til virksomhedsejere, ledere og iværksættere, der ønsker en praktisk introduktion til kunstig intelligens, uden teknisk jargon og med fokus på reel anvendelse i hverdagen.

Over to undervisningsgange/moduler får du et klart overblik over, hvad AI er, hvordan teknologien bruges i praksis – og hvordan du kommer sikkert i gang i din egen virksomhed.

Undervisningen varetages af Lars Reng, AI-chef på ZBC, der formidler kompleks teknologi i øjenhøjde med masser af eksempler, humor og hands-on øvelser.

Hvad kan du forvente?

  • Vi gennemgår, hvad kunstig intelligens egentlig er og hvad det kan bruges til
  • Indsigt i GDPR, sikkerhed og ansvarlig brug af AI.
  • De vigtigste værktøjer – overskueligt forklaret
  • Du bliver introduceret til populære AI-platforme og værktøjer
  • Et kursus, hvor du selv kommer til tasterne. Du får mulighed for at teste værktøjer, stille spørgsmål og få hjælp, når noget driller

Hvad får du med?

  • Indblik i de vigtigste og nyeste AI-værktøjer
  • Demonstration af forskellige AI-løsninger
  • Konkrete metoder til at effektivisere dit arbejde
  • Hands-on øvelser – du får fingrene i teknologien.
  • Sparring med AI-chef Lars Reng fra ZBC
  • Kursusbevis ved afslutning

Kurset udbydes i samarbejde med



INFO

Tidspunkt

Modul 1: Tirsdag den 17. marts

Modul 2: Onsdag den 25. marts

Begge dage vil kurset foregå fra kl. 08.00–14.00, hvorefter der er mulighed for netværk og sparring kl. 14.00–15.00.

Sted

Næstved Erhvervshus,
Farimagsvej 65, 4700 Næstved

Pris

Den samlede pris for begge kursusdage inkl. kursusmateriale og kursus-diplom er 1.500 kr. ex. moms.

Har du spørgsmål til seminaret?

Så kontakt Erhvervservicechef Dennis Lisner Thyssen

SE OGSÅ...

Øg din konkurrencekraft gennem digitalisering

Mere information...

Aktuelle arrangementer i Næstved Erhverv

Gode ideer til bæredygtig forretningsudvikling?

Ansættelse af unge i fritidsjob

Kom godt i gang som iværksætter