Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Fra idé til forretning - online iværksætterforløb

Næstved Erhverv tilbyder nu i samarbejde med Entreprenerdy et kursus, som kan forvandle din forretningsidé til et iværksætter-eventyr. Tilmeld dig vores kursusforløb med fem workshops, der giver dig inspiration, gode redskaber og forretningsmæssig medvind!

Fra idé til forretning - gratis, online iværksætterforløb

Har du en iværksættervirksomhed eller går du med konkrete planer om at starte op? Så er det her et forløb for dig!

I samarbejde med Entreprenerdy hjælper vi dig med at skærpe din forretningsidé, få styr på forretningsmodellen og skabe overblik over økonomien i din virksomhed. Og giver dig afslutningsvis hjælp i forhold til alt de praktiske og administrative ved oprettelse og drift af en iværksættervirksomhed.

Gennem et struktureret og gennemtestet forløb kommer du omkring de vigtigste elementer, når en ny virksomhed eller idé skal realiseres. I en gruppe med ligestillede, bliver du skarp på strategien og får afklaret, hvad de næste gode skridt er for dig og lærer, hvordan du sikrer dig kunder til din forretning.

Forløbet strækker sig over 3-5 uger og består af 5 sessioner med undervisning i struktureret forretningsudvikling, sparring og inspiration fra andre iværksættere.

Hvordan foregår det?

På forløbet vil du arbejde med udgangspunkt i din egen case (idé eller virksomhed). Der vil blive stillet en opgave forud for hver session, som diskuteres på tværs af holdet på den efterfølgende session. Der vil også være små korte præsentationer fra udvalgte af jer, så du kan få feedback, sparring og input til netop dit projekt.

Forberedelse til hver session understøttes af e-læringsvideoer, en online værktøjskasse, samt en chat-kanal med mulighed for at stille spørgsmål og få svar løbende.

Alle sessioner faciliteres af erfarne forretningsudviklere med mange års erfaring som iværksættere og selvstændige.


Dine guides på vejen fra god idé til god forretning

Entreprenerdy er eksperter i værktøjer og programmer til udvikling af forretningsmodeller for iværksættere, og har hjulpet tusindvis af iværksættere med at komme godt fra start. På forløbet får du adgang til en digital platform, som giver dig mulighed for at arbejde interaktivt med din forretningsmodel.

Hent en PDF med alle oplysninger her.

Tilmelding

Det er gratis at deltage i forløbet, men du skal tilmelde dig på forhånd.

              

        

INFO

Tidspunkt

Forløbet består af i alt fem workshops, med varighed af 90-120 min., som foregår:

  • Den 2. marts
  • Den 4. marts
  • Den 9. marts
  • Den 11. marts
  • Den 16. marts

Alle dage fra kl. 16.00

Sted

Online (via Zoom)

Pris

Gratis, men tilmelding er nødvendig.

Har du spørgsmål til workshop-forløbet?

Så kontakt erhvervskonsulent Vivi Johansen

SE OGSÅ...

Ny LEVEBRØD-podcast om bæredygtig omstilling

Lyt til den nye udgave af erhvervspodcasten LEVEBRØD,der handler om, hvordan man som virksomhed bedst kommer i gang med at arbejde med bæredygtighed.

Mere information...

Følger du os på Instagram?

Mød Næstved Erhvervs medarbejdere

Din indgang til kommunen

Vejledning om opstart af virksomhed