Har du spørgsmål til workshop-forløbet?
Så kontakt erhvervskonsulent Vivi Johansen
Næstved Erhverv tilbyder nu i samarbejde med Entreprenerdy et kursus, som kan forvandle din forretningsidé til et iværksætter-eventyr. Tilmeld dig vores kursusforløb med fem workshops, der giver dig inspiration, gode redskaber og forretningsmæssig medvind!
Har du en iværksættervirksomhed eller går du med konkrete planer om at starte op? Så er det her et forløb for dig!
I samarbejde med Entreprenerdy hjælper vi dig med at skærpe din forretningsidé, få styr på forretningsmodellen og skabe overblik over økonomien i din virksomhed. Og giver dig afslutningsvis hjælp i forhold til alt de praktiske og administrative ved oprettelse og drift af en iværksættervirksomhed.
Gennem et struktureret og gennemtestet forløb kommer du omkring de vigtigste elementer, når en ny virksomhed eller idé skal realiseres. I en gruppe med ligestillede, bliver du skarp på strategien og får afklaret, hvad de næste gode skridt er for dig og lærer, hvordan du sikrer dig kunder til din forretning.
Forløbet strækker sig over 3-5 uger og består af 5 sessioner med undervisning i struktureret forretningsudvikling, sparring og inspiration fra andre iværksættere.
På forløbet vil du arbejde med udgangspunkt i din egen case (idé eller virksomhed). Der vil blive stillet en opgave forud for hver session, som diskuteres på tværs af holdet på den efterfølgende session. Der vil også være små korte præsentationer fra udvalgte af jer, så du kan få feedback, sparring og input til netop dit projekt.
Forberedelse til hver session understøttes af e-læringsvideoer, en online værktøjskasse, samt en chat-kanal med mulighed for at stille spørgsmål og få svar løbende.
Alle sessioner faciliteres af erfarne forretningsudviklere med mange års erfaring som iværksættere og selvstændige.
Entreprenerdy er eksperter i værktøjer og programmer til udvikling af forretningsmodeller for iværksættere, og har hjulpet tusindvis af iværksættere med at komme godt fra start. På forløbet får du adgang til en digital platform, som giver dig mulighed for at arbejde interaktivt med din forretningsmodel.
Hent en PDF med alle oplysninger her.
Det er gratis at deltage i forløbet, men du skal tilmelde dig på forhånd.
Forløbet består af i alt fem workshops, med varighed af 90-120 min., som foregår:
Alle dage fra kl. 16.00
Online (via Zoom)
Gratis, men tilmelding er nødvendig.
Så kontakt erhvervskonsulent Vivi Johansen