Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Få gavn af fritidsjobbere i din virksomhed –
Kickoff-møde om rekruttering af unge fra folkeskolen
Næstved Kommune og Næstved Erhverv inviterer Næstveds virksomheder til spændende kickoff-møde om de mange muligheder for at ansætte unge i alderen 13 til og med 17 år – det foregår tirsdag den 4. november i Arena Næstved fra kl. 15.00 til 17.30.

Næstved Kommune og Næstved Erhverv har sammensat et spændende program, der gør dig klogere på, hvordan du som virksomhed, med udbytte, kan integrere unge fritidsjobbere i din medarbejderstab.

Ved at ansætte fritidsjobbere gør du ikke kun de unge en tjeneste ved at give dem værdifulde erfaringer med arbejdsmarkedet, det er også en god mulighed for at få løst lavpraktiske opgaver i din virksomhed og samtidig profilere din virksomhed som en interessant arbejdsplads overfor eventuelt kommende medarbejdere!

Det gælder hvad enten du har en frisørsalon, et supermarked, en it-virksomhed eller er et produktionsfirma.

Det kan du forvente af arrangementet

Hør den engagerende foredragsholder Ole Holdgaard fortælle om Generation Z og få værdifuld indsigt i, hvordan de nye generationer tænker og hvordan man kan inspirere og lede dem.

Få information om juniormesterlære og erhvervsmentorordningen.

Og bliv klogere på, hvordan du som virksomhed kan få sparring og vejledning af Næstved Kommunes Erhvervsplaymaker og Næstved Erhvervs Erhvervs- og fritids-ambassadør, i forhold til ansættelse af unge i din virksomhed.

Ole Holdgaard, ekspert i Generation Z, kommer og giver dig værktøjerne til at forstå, tiltrække og fastholde Generation Z.

Ole Holdgaard er en anerkendt specialist inden for ledelse og employer branding med udgangspunkt i generation Z. Han har stor erfaring med at hjælpe organisationer med at skabe strategier, der tiltrækker og fastholder den nye generation af medarbejdere. Hans ekspertide gør ham til en eftertragtet rådgiver for virksomheder og ledere. 

INFO

Tidspunkt

Tirsdag den 4. november kl. 15.00 - 17.30

Sted

Arena Næstved,
Ved Stadion 11, 4700 Næstved

Pris

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Har du spørgsmål til arrangementet?

Så kontakt erhvervs- og fritidsjobambassadør Carina Bøge Clausen

SE OGSÅ...

Øg din konkurrencekraft gennem digitalisering

Din indgang til kommunen

Få hjælp hos Næstved Erhverv til at finde den rigtige sagsbehandler i kommunen

Mere information...

Ansættelse af unge i fritidsjob

Gode ideer til bæredygtig forretningsudvikling?

Overvejer du at flytte din virksomhed til Næstved?

Info om tilskudsmidler & EU-støtte