Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Virksomheden Mather & Hemmingsen er tredje nominerede virksomhed til Årets Iværksætter-pris i Næstved

Hvert år kårer Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhverv Årets Iværksættervirksomhed.

Oliver & Oliver

Hvert år kårer Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhverv Årets Iværksættervirksomhed. 3 virksomheder nomineres og til Nytårskuren i Grønnegades Kaserne Kulturcenter onsdag den 21. januar 2026 kl. 15.00 afsløres den endelige vinder. Tilmeld dig til årets Nytårskur og se, hvem der løber med prisen i år! Den atredje af de 3 nominerede virksomheder er virksomheden MAther & Hemmingsen.

Mather & Hemmingsen er en tømrer-virksomhed som startede op i juni 2023 og som på kort tid er gået fra at være to personer til 10 personer! Bag virksomheden står Oliver Mather og Oliver Hemmingsen, som er unge iværksættere med masser af gåpåmod. Mather & Hemmningsen arbejder både som underleerandører, man tager sig også gerne af totalentreprisen og ansvaret for alt fra indhentning af byggetilladelser og håndtering af plantegninger til den endelige udførelse af et projekt. Virksomheden har markeret sig som en virksomhed med stort fokus på medarbejdertrivsel og -tryghed.

Oliver og Oliver, hvilke glæder og udfordringer er der ved at være iværksætter i Næstved?

”Jamen det har jo været en stor udfordring at starte eget firma op og man har jo meget på spil, når man har mange lokale som kunder. Det er jo vigtigt, at gøre et godt stykke arbejde, så man kan se folk i øjnene, når man møder kunderne igen i lokalområdet. Derfor har vi knoklet på for altid at levere kvalitet og holde indgående aftaler. Vi er begge personer, der er præget af en stor faglig stolthed og vi sætter en ære i at møde kunderne med ærlighed og gennemsigtighed.”

Hvad betyder nomineringen for jer?

”Det er vi da helt oppe at køre over. Husk på, at dét, at stable et tømrerfirma på benene, har været lidt som at realisere en drengedrøm for os. At vi så bliver nomineret som Årets iværksætter-virksomhed, er virkelig et skulderklap. Det havde vi helt ærligt ikke forventet.”

Hvad kommer fremtiden til at byde på?

”Vi er ti mennesker nu og vil gerne blive flere, men det skal også ske med fokus på, at vi kan opretholde en god work-life-balance. Vi håber dog at kunne tage flere lærlinge ind i fremtiden.

Vi har et princip om at være tæt på vores medarbejdere og vi går gerne selv forrest. Vi sætter også medarbejdernes sundhed og trivsel højt. Ofte arbejder vores medarbejder iført et exo-skelet for at modvirke den klassiske nedslidning i vores fag.

Hvis vi skal kigge endnu længere frem, så kunne vi godt overveje at gå ud at investere i ejendomme og selv stå for renoveringen af disse!”

Tilmeld dig nytårskuren her!

Rasmus Holst-Sørensen

Direktør i Næstved Erhverv

SE OGSÅ...

Næstved Erhverv kan vejlede dig om bæredygtig forretningsudvikling

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder, arrangementer og invitationer direkte i din indbakke

Mere information...

Støt Danmarks Indsamling 2026

Sådan håndterer du cybertruslerne

Følg os på Instagram

Ny national industripark til Sydsjælland