Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Simba Prisen kommer til Næstved

Det er lykkedes at få et af de mest spændende awardshows til Næstved: Simba Prisen er Nordens største awardshow dedikeret til at hylde social media content creators.

Det er lykkedes at få et af de mest spændende awardshows til Næstved: Simba Prisen er Nordens største awardshow dedikeret til at hylde social media content creators.

Sidste år blev awardshowet afholdt i Royal Stage i Hillerød – den 7. november i år kommer showet til Arena Næstved. 

Mia Marslew, der er ophavskvinde til Simba Prisen, sætter et par ord på, hvorfor Nordens største prisuddeling for influenter og digitale skabere skal afholdes i Næstved: 
- Vi har valgt Næstved, fordi Næstved er kendt som en god vært for store events. Byen ligger fint forbundet med Fyn og Jylland og tæt på København, så det er let for publikum, creators og pressen at komme frem. Vi glæder os til at give Danmarks børn og unge en kæmpe oplevelse direkte fra Arena Næstved.

Næstved Erhverv har været involveret i arbejdet med at skaffe det attraktive event til byen. Eventet forventes at bidrage godt til omsætningen i byens butikker, spisesteder og overnatningsmuligheder, da erfaringen er, at eventet tiltrækker besøgende fra hele landet. Sidste år blev ca. 30% af billetterne købt af gæster fra Fyn og Jylland og ca. 70% fra Sjælland. Derudover vil der være en stor brandingværdi for Næstved by, da showet sidste år havde godt 500.000 visninger på Pluto TV.

Prisens hovedmålgruppe er unge i alderen 9-26 år, så vi forstår godt hvis du ikke kender Simba Prisen. Det gør dine børn eller børnebørn dog helt sikkert. Hvis du gerne vil vide mere om Simba Prisen, kan du læse mere på deres hjemmeside.

Billetsalget starter den 21. juni kl. 18.00 via Arena Næstved hjemmeside.   

Simba Prisen 2026 bliver afholdt i Arena Næstved

Nicky Rud

Investeringskonsulent i Næstved Erhverv

SE OGSÅ...

Se vores kalender med aktuelle arrangementer

Mere information...

Mød Næstved Erhvervs medarbejdere

Få vejledning i bæredygtighed og ESG

Følg os på Instagram

Opgradér dine bestyrelseskompetencer