Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt Dennis Lisner Thyssen
”Du kommer til at gøre en stor forskel. Du får en spændende og engageret hverdag, hvor du skal bygge bro imellem offentlige aktører og virksomheder i en fælles indsats, som vil gøre en stor forskel for de unge, og hjælpe dem til at vælge den rigtige vej i livet, der matcher deres drømme og muligheder”
siger Erhvervsservicechef i Næstved Erhverv A/S Dennis Lisner Thyssen.
Næstved Kommune har stort fokus på, at de unge får en ungdomsuddannelse, da det kan være vejen til både trivsel, uddannelse og job.
Erhvervslivet kan være kraftigt medvirkende til, at et ungt menneske inspireres, motiveres og får værktøjerne til at skabe sin egen fremtid.
Hos Næstved Erhverv A/S har vi igennem det sidste 1½ år opbygget en stærk indsats der skaber fritidsjobs til unge i lokale virksomheder. Indsatsen er forankret digitalt i www. Faaetfritidsjob.dk.
Vores hidtidige erhvervs- og fritidsjobambassadør har søgt nye udfordringer, så nu søger vi en ny erhvervs- og fritidsjobambassadør, der kan tage indsatsen til næste niveau.
Din hverdag vil være præget af et tæt samarbejde med aktører i uddannelsessystemet og en opsøgende indsats rettet mod det lokale erhvervsliv.
Du bliver virksomhedernes guide til mulighederne, for at engagere sig i et ungt menneske, og du bliver de unges guide i at vælge det rigtige fritidsjob eller praktikforløb.
Vi leder først og fremmest efter den rigtige person. Din uddannelse og baggrund er mindre vigtig. Måske kommer du fra erhvervslivet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesverdenen eller noget helt andet.
Det vigtigste er, at du har et stort drive og er god til mennesker. Du er udadvendt, engageret, nysgerrig og ambitiøs. Du skaber tillid, bygger relationer og motiveres af at gøre en forskel.
Du trives med et stort personligt ansvar og motiveres af at være den centrale drivkraft i en veletableret indsats. Du tager naturligt ejerskab, følger tingene til dørs og får energi af at skabe resultater gennem opsøgende arbejde, stærke relationer og samarbejder.
Har du kendskab til arbejdsmarkedsområdet og gerne indsigt i regler og forhold omkring ansættelse af unge, er det et plus, men ikke et krav.
I Næstved Erhverv A/S er vi 13 ansatte, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for vores lokalområde. Vi går til opgaverne med stor seriøsitet, individuelt ansvar og klare mål for det, vi gerne vil nå.
Vi har alle vores individuelle ansvarsområder, og arbejdet er præget af frihed under ansvar og fokus på mål og evaluering. Tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og arbejdstid er præget af stor individuel fleksibilitet.
”Du får inspirerende og dygtige kollegaer, der både stiller krav til hinanden og sætter en ære i at udvikle sammen, sparre med hinanden og give en hjælpende hånd, når der er behov for det. Såvel den personlige som den faglige udvikling er i fokus her hos os. Vi har tårnhøje trivselsmålinger, fællesskabsfølelsen er stærk, og vi er gode til at grine sammen og hjælpe hinanden”, fortsætter Dennis Lisner Thyssen.
Vi holder til i Næstved Erhvervshus i hjertet af byen sammen med 6 andre aktører, der ligesom os arbejder for at skabe kommerciel udvikling i lokalsamfundet. Der er ca. 5 minutter på gåben fra Næstved Station, men det vil være en fordel, at du har bil til rådighed, da du får mange møder udenfor huset.
Klar til at gøre en forskel for unge, for virksomhederne og for Næstved?
Så er du meget velkommen til at kontakte erhvervsservicechef i Næstved Erhverv Dennis Lisner Thyssen på telefon: 5588 5248 eller mail: dlt@naestvederhverv.dk.
Send gerne din ansøgning med CV og andre relevante bilag allerede i dag, men senest mandag d. 9. november 2026 kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 17. og onsdag d. 25. november 2026.
Næstved Erhverv er bindeled mellem virksomheder, uddannelses-institutioner og unge i Næstved Kommune. Vi arbejder for at få flere unge ud på arbejdsmarkedet.
Sæt kryds i kalenderen den 20. januar 2027. Her er du og din virksomhed inviteret til Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhvervs årlige Nytårskur.
En erhvervspodcast om muligheden for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Få inspiration til at tænke ud over landets grænser med hensyn til din virksomheds rekruttering.