Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Næstved Erhverv har lavet en undersøgelse om betydningen af bestyrelser & advisory boardsUndersøgelsen viser, at virksomheder i Sydvestsjælland får stor værdi ud af at etablere en bestyrelse

Sådan arbejder sjællandske SMV'er med bestyrelser og advisory boards i 2026

”Mange virksomheder vælger ikke at have en bestyrelse eller advisory board, men en ny undersøgelse, som vi har foretaget blandt virksomheder i Næstved og de omliggende kommuner, fortæller os, at 80 % procent af virksomheder, som enten har en bestyrelse eller et advisory board oplever, at det skaber værdi for virksomheden”, siger Erhvervsservicechef i Næstved Erhverv Dennis Lisner Thyssen.

Der er mange elementer, der skaber en succésfuld virksomhed – ét af dem er, at tilføre virksomheden en professionel bestyrelse eller et advisory board.

”I Næstved Erhverv er vi sat i verden for at vejlede og støtte de lokale virksomheder i at blive både konkurrencedygtige, robuste og vækstparate. Derfor har vi tage initiativ til at lave den første lokale undersøgelse af bestyrelsespraksis blandt virksomheder i og omkring Næstved, Faxe og Slagelse – og den har givet os nogle klare resultater: De virksomheder, som i dag har en bestyrelse eller et advisory board oplever det som afgørende for virksomhedens udvikling.”

Nogle af de vigtigste resultater i undersøgelsen viser, at

  • 80 % af virksomheder med bestyrelse eller advisory board oplever, at setup'et skaber værdi.
  • 71 % af virksomheder, der overvejer et setup, gør det for at få strategisk sparring.
  • 38 % af virksomheder med bestyrelse eller advisory board har ambitioner om betydelig vækst. Det gælder kun 6 % af virksomheder uden.
  • 83 % mener at tillid er en vigtig faktor for et værdiskabende samarbejde med en bestyrelse.
  • 63 % bruger primært bestyrelsen til strategisk sparring.
  • 49 % oplever ingen væsentlige udfordringer i bestyrelsesarbejdet.

”Jeg noterer mig, at undersøgelsen også viser, at mange virksomheder er åbne, men ikke klar til at tage skridtet endnu”, udtaler Dennis Lisner Thyssen. ”Halvdelen af virksomheder uden et setup afviser ikke tanken. De svarer "måske", når de bliver spurgt, om det kan blive aktuelt på sigt”.

I Næstved Erhverv vil vi meget gerne opfordre flere virksomheder til at styrke deres konkurrenceevne gennem mulighederne i at tilføre deres virksomhed en bestyrelse eller et advisory board. Derfor udbyder vi blandet andet her slut oktober en bestyrelsesuddannelse udviklet i samarbejde med den erfarne erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Martin Juhl, som mange sikkert kender fra virksomheden Holbøll. Men man er også altid velkommen til at kontakte Næstved Erhverv for en gratis og fortrolig en-til-en-sparring om emnet.

Mere info?

For yderligere information om undersøgelsen kontakt:
Dennis Lisner Thyssen
Telefon: 5588 5248
E-mail: dlt@naestvederhverv.dk

 

Har du spørgsmål til undersøgelsen?

Kontakt Dennis Lisner Thyssen

SE OGSÅ...

Vejen til en professionel bestyrelse

En bestyrelsesuddannelse for ejerledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil styrke strategi, beslutningskraft og langsigtet udvikling. Få konkrete værktøjer, ny inspiration og et stærkere fundament for at etablere, udvikle eller professionalisere bestyrelsesarbejdet i praksis.

Se Næstved Erhvervs kommende arrangementer og kurser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder, arrangementer og invitationer direkte i din indbakke

Mere information...

Hjælp til at finde den rette sagsbehandler i kommunen

Skal du med til Nytårskuren

Følg os på Instagram

Sparring om at søge tilskudsmidler