Jørgen Michael Rasmussen
Kommunikationsansvarlig i Næstved Erhverv
Næstved Erhverv har en ny episode ude af erhvervspodcasten LEVEBRØD. Vi taler denne gang om muligheden som virksomhed for at søge nye kvalificerede medarbejdere i udlandet.
I disse år med høj beskæftigelse kæmper rigtigt mange danske virksomheder med den udfordring, at det er blevet sværere at rekruttere nye medarbejdere.
Derfor handler den nye episode af LEVEBRØD om muligheden for at imødegå rekrutteringsudfordringerne ved at kigge imod udlandet.
Til at diskutere ansættelse af udenlandsk arbejdskraft har LEVEBRØD inviteret Chef for Work In Denmark Gitte Grønlund-Møller i studiet. Work in Denmark er en offentlig og gratis service til danske virksomheder, der har brug for hjælp til at finde kvalificerede medarbejdere i udlandet. Work in Denmark hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Til at flankere Gitte møder du også Head of People & Culture i virksomhederne Clean Matter og Drying Matter Tina Kepka, der har mange års gode erfaringer med at ansætte og beskæftige international arbejdskraft.
Og endelig består panelet af Tanya Birch, der er Erhvervskonsulent i Næstved Erhverv & Arbejdskraftalliancen og i det daglige vejleder virksomheder om rekruttering, herunder også ansættelse af udenlandske medarbejdere.
I podcasten taler vi både om fordele og udfordringer ved at ansætte medarbejdere fra udlandet - og hvordan man bedst muligt sikrer sig, at det bliver en succés.
Kommunikationsansvarlig i Næstved Erhverv
I Næstved Kommune har vi et særligt fokus på at tiltrække virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi og -løsninger til området. Overvejer du at etablere velfærdsteknologi-virksomhed?