Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Henrik Berthou-Berthelsen fra Palles Fragt tager bestyrelsesuddannelse

Henrik Berthou-Berthelsen, indehaver af Palles Fragt, kender sin branche og sin forretning, men professionelt bestyrelsesarbejde er en anden faglighed. Derfor har han tilmeldt sig Næstved Erhvervs bestyrelsesuddannelse.

”Når det handler om fragt, er jeg på hjemmebane. Når det ikke handler om fragt, er jeg faktisk lidt på udebane.” Sådan beskriver Henrik Berthou-Berthelsen, indehaver af Palles Fragt, meget enkelt en af årsagerne til, at han har tilmeldt sig Næstved Erhvervs bestyrelsesuddannelse Vejen til en professionel bestyrelse.

For selv efter 30 år i fragtbranchen er der stadig nye kompetencer at hente.

Henrik står i spidsen for Palles Fragt, der har omkring 80 medarbejdere og leverer fragt i 24 postnumre i området fra Vordingborg til Ringsted. Virksomheden er samtidig i udvikling og har blandt andet udvidet med natleveringer.

Henrik er selv tæt på den daglige drift: ”Jeg har altid arbejdstøj på” fortæller han.

Men jo mere kompleks en virksomhed bliver, desto større kan behovet også blive for at kunne løfte blikket fra hverdagen.


Bestyrelsesarbejde er en faglighed
Hos Palles Fragt arbejder man allerede med en professionel bestyrelse, og Henrik oplever, at bestyrelsesarbejdet tilfører virksomheden noget andet end den viden, han selv kommer med fra branchen. Det giver anledning til strategiske diskussioner om emner, som ikke nødvendigvis er øverst på dagsordenen i en travl hverdag.

”Jeg kan mærke, at bestyrelsen har givet mig et boost. Jeg glæder mig til bestyrelsesmøderne. Vi sætter fire timer af, men de går lynhurtigt.”

For Henrik har erfaringerne samtidig skabt en nysgerrighed på selve bestyrelsesdisciplinen.

Hvordan skaber godt bestyrelsesarbejde værdi? Hvilken rolle spiller man selv? Hvordan arbejder man med strategi frem for drift? Og hvordan får virksomheden mest muligt ud af bestyrelsesarbejdet? Det er nogle af de områder, han gerne vil blive klogere på.

Portræt af Henrik Berthou-Berthelsen, indehaver af Palles Fragt

Op i helikopteren
Henrik beskriver selv meget præcist, hvad han håber, uddannelsen kan bidrage med: ”Jeg skal måske lære at komme op i helikopteren. Lige at komme lidt længere op.”

Og det er netop et af formålene med Vejen til en professionel bestyrelse.

Uddannelsen henvender sig til ejerledere og bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at forstå, hvordan bestyrelsesarbejde skaber værdi i praksis.

Over fire intensive dage arbejdes der blandt andet med strategi, jura, økonomi, governance, risikostyring samt ansvar og roller. Undervisningen kombinerer faglig viden med cases, refleksioner og workshops, som kan omsættes direkte til deltagernes egen virksomhed eller bestyrelsespraksis.

Der bliver samtidig mulighed for at sparre med både erfarne undervisere og andre ejerledere.

For Henrik handler det ikke om at lære at være fragtmand. Det har 30 år i branchen allerede givet ham solid erfaring med.

Det handler om at supplere den erfaring med nye kompetencer og blive bedre rustet til den strategiske del af arbejdet.

Vil du også styrke dine bestyrelseskompetencer og skabe mere værdi gennem professionelt bestyrelsesarbejde?

Læs mere om og tilmeld dig Vejen til en professionel bestyrelse her

Dato: 28. oktober samt den 4., 11. og 18. november
Tid: Alle dage kl. 8.30 - 16.00
Sted: ZBC Næstved, Troensevej 1
Pris: 11.995 kr. ekskl. moms inkl. materialer, forplejning og diplom
Tilmeldingsfrist: 21. oktober kl. 12.00

Spørgsmål til Bestyrelsesuddannelsen? Kontakt: Dennis Lisner Thyssen

Erhvervservicechef

SE OGSÅ...

Få hjælp til opstart af virksomhed

Læs mere om og tilmeld dig vores bestyrelsesuddannelse

Vejen til en professionel bestyrelse 

Mere information...

Se film om Næstved Erhverv

Mød Næstved Erhvervs bestyrelse

Følg os på Instagram

Opmærksom på de mange støtte- og tilskudsmidler, der findes?