Rasmus Holst-Sørensen
Direktør i Næstved Erhverv
Næstved Kommune er valgt som vært for Danmarks Indsamling i 2026.
Danmarks Indsamling 2026 Næstved
Danmarks Radios store indsamlingsshow kommer til Arena Næstved i januar 2026 - sender live lørdag den 31. januar kl. 19.00 – 23.00, hvor rundt regnet en million danskere kommer til at se med.
Danmarks Indsamling samler ind til at hjælpe verdens fattigste lande - især med fokus på at hjælpe børnene i disse områder. Det er nu vi skal stå sammen og vise hvad vi kan i Næstved
Du kan som virksomhed i Næstved gøre en kæmpe forskel ved at bidrage til Næstved-puljen. Her går store og små virksomheder sammen om at hjælpe verdens mest udsatte børn og vise, at vi er en by med et stort hjerte. Sammen bidrager vi i Næstved kommune til at sikre, at de børn, der lever midt i verdens stille kriser, ikke bliver glemt, selvom hele verden brænder. Sammen vil vi skabe håb og muligheder for, at disse børn får en bedre fremtid. Da showet sidst blev holdt i Silkeborg blev der i alt samlet 4.483.959 kr. ind – måske vi kan gøre det endnu bedre i Næstved?
Bak op!
”Det er mit håb, at de erhvervsdrivende i Næstved har lyst til at bakke op om dette enestående initiativ.
Hele landets øjne vil hvile på Næstved den dag, og det er vores chance for kaste et positivt lys på Næstved som erhvervsby med et stort hjerte. Alle bidrag er velkomne og du kan donere på forskellig vis.
Der er skruet et helt særligt tilbud sammen til lokale virksomheder, som for 25.000kr kan blive en del af liveshowet i Arenaen og på DR. Et tilbud der både giver en dig en fantastisk oplevelse, hjælper børn i nød og samtidig sikrer flot synlighed til din virksomhed på tv og andre medier. Men der er også mange andre måder at bidrage på, og jeg håber at Næstveds virksomheder igen vil tage handsken op og vise, hvad vi kan på Sydsjælland, når vi løfter i flok”, udtaler direktør i Næstved Erhverv Rasmus Holst-Sørensen.
Dette får du konkret ud af at støtte Danmarks Indsamling som virksomhed i Næstved:
Hvilke organisationer står bag Danmarks Indsamling?
Organisationerne bag Danmarks Indsamling er 12 store, danske NGO’er. I 2026 er vores partnere: Folkekirkens Nødhjælp, UNICEF, SOS Børnebyerne, Røde Kors, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Læger uden Grænser, OXFAM Danmark, DRC Dansk Flygtningehjælp, ADRA Danmark, CARE og PlanBørnefonden.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan blive en del af Danmarks Indsamling Næstved
Kontakt Sarah Jones i Næstved Kommune, hvis din virksomhed er interesseret i at støtte Danmarks Indsamling Næstved, men gerne vil høre mere. Hun kontaktes på e-mail: sarjon@naestved.dk
Du kan få yderligere information om Danmarks Indsamling og de udviklingsprojekter som organisationen arbejder med på deres hjemmeside her.
Tilmeld dig Kick-off-møde 1 i Arena Næstved den 26. nov. 2025 kl. 19:00 -21:00 og hør mere om mulighederne for at blive en del af Danmarks Indsamling her.
Tilmeld dig Kick-off-møde 2 i Arena Næstved den 8. jan. 2026 kl. 19:00 - 21:00 og hør mere om mulighederne for at blive en del af Danmarks Indsamling her.
Og tilmeld din virksomhed som en aktiv donor til Danmarks Indsamling her.
Modtag de seneste nyheder, arrangementer og invitationer direkte i din indbakke
Få vejledning om mulige tilskudsmidler og EU-støtte hos vores dygtige rådgivere.
Dét spørgsmål stiller podcasten LEVEBRØD i anledning af at Næstved Kommune har givet grønt lys til bygning af et firestjernet hotel med 117 værelser, 140 boliger samt en mindre urban park på en plads tæt på centrum i Næstved.