Markedsførings-praktikant søges

Markedsførings-praktikant til Næstved Erhverv A/S

Vil du arbejde i praksis med de teorier, du har lært på din uddannelse? Hos Næstved Erhverv får du som praktikant mulighed for både at have dine egne projekter og at deltage i det daglige arbejde med at udbrede kendskabet til Næstved Erhverv og Næstved som erhvervskommune.

Næstved er en stor by med spændende udviklingsprojekter, et stærkt erhvervsliv, der klarer sig godt og en kommune, der arbejder målrettet med at forbedre virksomhedernes vilkår. Næstved har et stærkt lokalt erhvervsservicetilbud i form af Næstved Erhverv A/S, der arbejder med at støtte de lokale virksomheder i at skabe vækst og arbejdspladser, understøtte iværksætteri og tiltrække nye virksomheder til Næstved.

Arbejdsopgaverne
Som praktikant hos os får du mulighed for at have stor indflydelse på dine opgaver. Vi er en lille organisation, og derfor vil du kunne tage en rigtig god hands-on-erfaring med i rygsækken på din videre rejse efter endt praktiktid. Vi er også åbne over for et samarbejde omkring din afsluttende projektopgave.

Du vil således komme til at arbejde med:

  • egne kampagner fra A-Z, herunder produktion af materiale, opsætning, klargøring, publicering af opslag på Facebook og LinkedIn samt måling af effekt og månedlig afrapportering.
  • at præge Næstved Erhvervs digitale udvikling, herunder SEO optimering.redigering af vores hjemmesider
  • at planlægge, koordinere og udføre reklame for Næstved Erhverv
  • praktisk hjælp til vores erhvervskonsulenter, når de holder events, arrangementer og kurser.

 

Om dig
Du er positiv af sind, har let til smil og går konstruktivt til både opgaver og kolleger. Du er flittig, fleksibel og mødestabil. Du er i stand til at sætte system i dit arbejde. Du overholder aftalte deadlines og sætter en ære i at udføre dine opgaver på et højt kvalitetsniveau. Du er lærenem og samtidig ikke bange for at spørge om hjælp.

Om Næstved Erhverv A/S
Næstved Erhverv A/S er som arbejdsplads et rart sted at være. Vi går til opgaverne med stor seriøsitet, individuelt ansvar og klare ambitioner for det, vi gerne vil nå. Trivslen er god, fællesskabsfølelsen er stærk, og vi er gode til at grine sammen og hjælpe hinanden.

Arbejdstiden er fuldtid 37 timer per uge, og vi arbejder med frihed under ansvar. Det vil sige, at du selv tilrettelægger din arbejdsdag i samarbejde med vores kommunikationskonsulent, som også vil være din vejleder og kontaktperson.

Vi er syv medarbejdere i Næstved Erhverv A/S. Læs mere om os på www.naestvederhverv.dk

Ansøgning med CV sendes til kommunikationskonsulent Janni Nolting Magnussen jnomag@naestvederhverv.dk senest fredag 7. januar kl. 12.00. Vi indkalder løbende til samtaler.

Abonner på vores nyhedsbrev

Få aktuel viden inden for erhvervslivet, invitationer til arrangementer og meget mere!

JA TAK